Lektørudtalelse
Kort om bogen
2. del af den spændende serie "Høj puls". Mark og Nanna står overfor en kriminel drengebande, der kalder sig Ulvene. For 9-10-årige børn med hang til spændende bøger og krimimysterier
Beskrivelse
Da drengebanden Ulvene stjæler Marks mobiltelefon, beslutter Mark og hans søster Nanna sig for at forsøge at få den tilbage ved at følge mobiltelefonens signal. Men Ulvene er snu, og snart er både Mark og Nanna taget til fange og i livsfare. De får imidlertid hjælp fra den hjemløse Adam, og med hans og Politiets hjælp får de stoppet en endnu større forbrydelse end en stjålet mobiltelefon. Bogen er andet bind i Jørn Jensens spændingsserie "Høj Puls" om søskendeparret Mark og Nanna
Vurdering
God detektivroman for dig, der er klar til noget mere end tynde læse-let bøger. Bogen er let at læse og skrevet i et nutidigt sprog. Bogstaverne er store og tydelige og de 12 overskuelige kapitler byder på masser af spænding - og lidt uhygge. Illustrationerne på forside og bagside gengiver et par af scenerne fra bogen
Andre bøger om samme emne
Der findes mange gode krimier, fx Bunkeren af samme forfatter. I Hurtige penge kommer Lasse og Stine på tværs af en gruppe smykketyve. I Havnebanden hærger en lokal drengebande en skøjtehal