Nogle Android-brugere oplever i øjeblikket, at de ikke kan tilgå menupunkterne i eReolens app. Problemet kan afhjælpes ved at af- og geninstallere app'en. Læs mere på vores driftinfomrationsside: https://ereolen.dk/drift

Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Hollerup

Kort om bogen

En super-spændende bog om det unge søskendepar Magnus og Lili Løvenskjold og deres genvordigheder på henholdsvis Superhelteskolen og Superskurkeskolen. Spændende og sjov læsning for 10-14-årige

Beskrivelse

Magnus Løvenskjold er endelig blevet overført fra Superskurkeskolen til Superhelteskolen, hvor han virkeligt føler, han hører hjemme. Han klarer sig fint, selvom der stilles mange krav. Men nu introducerer general Gorm en ny prøve. Eleverne skal gennemføre den vanskelige og farlige minebane - ellers bliver de bortvist fra skolen. Men Magnus har et problem: Han sidder i kørestol. Lili har også et problem. Hun er netop blevet overført til Superskurkeskolen og har fået nye venner. Hun erfarer, at hendes fængslede skurkefar er meget syg af kræft, og fængslets behandling er ikke tilstrækkelig til at redde ham. Men han får ikke lov til at komme ud af fængslet og modtage strålebehandling. Hvordan skal hun redde ham?

Vurdering

En spændende og underholdende bog, der er skrevet i et hæsblæsende og actionfyldt tempo med mange fantasifulde begivenheder. Bogen er både sjov, alvorlig og tankevækkende. Søskendeparret er fint skildret som reflekterende og følende væsener, og i det hele taget er persongalleriet mangfoldigt og spændende. Sproget er godt, alsidigt og flydende. Beskrivelsen af livet på de to skoler er fantasifuld og levende

Andre bøger om samme emne

Læserne af serien vil sikkert også synes om serien "Antboy" af Kenneth Bøgh Andersen