Lektørudtalelse
Kort om bogen
John Aasted Halse viser i denne udgivelse pædagoger og lærere, hvordan de bedst muligt kan hjælpe børn i skilsmisse. Bogen er yderst relevant for alle lærere og pædagoger, men også forældre i skilsmisse kan have stor gavn af bogen
Beskrivelse
Gennem 7 kapitler giver John Aasted Halse lærere og pædagoger pædagogiske redskaber til at hjælpe skilsmissebørn og deres forældre gennem skilsmisseprocessen. Afslutningsvis indeholder bogen en gennemgang af de vigtigste regler i familieansvarsloven
Vurdering
Det er en både positiv, velskrevet og letlæst udgivelse, som giver både pædagogisk personale og forældre mange gode ideer til at hjælpe børn bedst muligt gennem den svære proces en skilsmisse altid er
Andre bøger om samme emne
Vil man læse mere om emnet, kan titlerne Skilsmissens ABC og "Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele" anbefales. Ønsker man fiktive tekster til at åbne op for den svære samtale med børn om skilsmisseproblematikker er det oplagt at anvende bøgerne Min skilte familie og Albert er skilt