Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

En indbydende kogebog for alle, der ønsker en mere grøn livsstil, ligesom vegetarer også kan hente god inspiration

Beskrivelse

En flexitar er en person, som overvejende men ikke udelukkende lever af en vegetarisk kost. Æg, fjerkræ og fisk er tilladt i mindre mængder, så der er en optimal balance mellem grønt og kød. Bogen indledes med nogle afsnit om livsstilen flexitar og flexitarens værktøjskasse med en gennemgang af forskellige råvarekategorier, hvorefter bogens opskrifter er inddelt efter frugt og bær, greenies og smoothies, salater, småretter og tilbehør, frikadeller, hovedretter med fjerkræ og fisk, samt grønne vegetarretter. For hver opskrift er angivet om retten er vegansk, vegetarisk, mælke- eller glutenfri. Autodidakt kok Sandra Pugliese og ernæringsekspert Martin Kreutzer har udgivet flere kogebøger sammen, senest Nødder

Vurdering

En indbydende kogebog med klare anvisninger og ingredienser, der er lette at få fat på. Med det tiltagende fokus på miljø og fødevareproduktion vurderer jeg, at vi vil komme til at se flere kogebøger med fokus på en grønnere livsstil i fremover

Andre bøger om samme emne

Der findes en anden kogebog på dansk om flexitarer, Flexitarens kogebog, som ikke har så omfattende en introduktion til livsstilen flexitar som denne. Kan også sammenlignes med Go green om at leve delvist eller helt uden kød