Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Krimi om journalisten Anne Larsens opklaring af mordet på en politibetjent og hans efterforskning af en mistænkelig gaseksplosion. For læsere som holder af krimihistorier som er nemme at gå til og uden for meget vold eller blod

Beskrivelse

Politibetjenten Johan Boje bliver kørt ihjel en mørk aften foran sit hjem og hans ni-årige søn bliver vidne til drabet. Men hvem var den ukendte fører af bilen som ønskede at slå Johan ihjel? Og har drabet noget at gøre med Johans elskerindes død fire år tidligere i en mystisk gaseksplosion og som Johan efterforskede op til drabet? Journalisten Anne Larsen sætter sig for at nå til bunds i sagen og snart sættes jagten ind på at finde gerningsmanden og forhindre flere drab

Vurdering

Underholdende og "rolig" krimi, som hverken er voldsom i handling eller tung plotmæssigt. Er særdeles velegnet til en eftermiddag hvor hygge er i højsædet

Andre bøger om samme emne

Forfatter Inger Gammelgaard Madsen har skrevet flere bøger om journalisten Anne Larsen; første gang i Dukkebarnet fra 2008. Ønskes andre krimier som minder om denne i temperament, så kan Anna Grues serie om detektiven Dan Sommerdahl anbefales. Første bind hedder Dybt at falde. Et andet bud i samme krimigenre er Mari Jungstedts serie om Anders Knutås, hvor første bind er Den du ikke ser