Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

"Med denne bog i hånden er du allerede godt i gang med at tage dig selv, dine idéer og drømme alvorligt." Sådan skriver Maiken Ingvordsen i sin entusiastiske guide til alle, der går rundt med mere eller mindre alvorlige drømme om at springe ud som iværksætter. Kan også bruges fx til en handelsskoleopgave

Beskrivelse

Guiden er opbygget over modellen "Tænk stort Canvas", hvor hvert af de 7 kapitler fylder et rum i modellen. Første kapitel eller rum hedder "Motivation". Andet kapitel eller rum er "Research". Herefter følger kapitlerne "Produkt", "Networking" og "Markedsføring". De to sidste kapitler/rum i modellen hedder "Salg og indtægter" og "Drift og Launch". Guiden opfordrer læseren til at printe modellen ud og på den måde arbejde visuelt med de 7 kapitler. I hvert kapitel/rum fortæller guiden om fakta, giver råd, tips og vigtige opmærksomhedspunkter. Det er på den baggrund meningen at den kommende iværksætter selv via øvelser i bogen finder frem til netop, hvordan fx rummet for fx motivation skal udfyldes, når det gælder netop det produkt og den virksomhed man som iværksætter drømmer om at lave. Maiken Ingvordsen har fx også skrevet Original og Music cookbook

Vurdering

Fin og velskrevet guide, som mange med iværksætter-lyst kan have god gavn af

Andre bøger om samme emne

En anden god guide til iværksættere er fx Toke Kruses Den geniale iværksætter