Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Der er sket en rivende udvikling på både godt og ondt indenfor den teknologiske verden på meget kort tid. Børn fødes nærmest med en smartphone i hånden og er online fra dag ét. Der er derfor brug for at børnene lærer at begå sig i denne digitale verden. Denne bog henvender sig til undervisere og guider dem i processen med at uddanne og danne eleverne digitalt

Beskrivelse

Jeppe Bundsgaard tager i denne udgivelse fat på den digitale dannelse og begrunder, hvorfor den er en absolut nødvendighed på skoleskemaet i alle fag, samt hvordan man kan undervise i digital dannelse

Vurdering

Bogen er med sine 70 sider og i lommeformat en meget overkommelig udgivelse, som er hurtigt læst, men samtidig fyldt med inspirerende overvejelser om hvorfor og hvordan vi skal danne eleverne digitalt. En appetitvækker for undervisere, som både giver lyst til at arbejde med digital dannelse samt relevant viden til at komme godt i gang med processen

Andre bøger om samme emne

Bogen kan læses sammen med titler som It-didaktik i teori og praksis og forfatterens egen Danskfagets it-didaktik, en ikke helt ny udgivelse, men stadig vedkommende og aktuel