Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Værk i 46 små eksistentielle kapitler om en kvindes karrieretab, moderskab og utroskab. For den voksne, litterære læser

Beskrivelse

Roman som i begyndelsen følger et kvindeligt jeg, der drømmer om at blive kunstner og ikke vil giftes. Hun bliver dog gift, får et barn og livet ændres radikalt. For at tjene til føden bliver hun ghostwriter for en rigmand, og moderskabet gør indhug i ungdommens ambitioner. Efter en livskrise ændres skrivestilen til 3. person og kvinden omtales "konen". I bogens sidste kapitel, da krisen (måske) er lettet, er det atter jeg-personen, der fortæller. Bogens 46 kapitler er bygget op med små afsnit bestående af meget forskellige elementer fx. citater, dialoger, rumfartsbeskrivelse, vitser. Det er op til læseren at stykke de mange elementer sammen

Vurdering

Denne smukke, stærke og helt specielle roman skal læses langsomt for at nyde dens genialitet. Forfatteren beskriver følelser, så det rammer hjerne og hjerte. Sjældent er skismaet mellem moderskab og karriere blevet udleveret så præcist. Utroskabstematikken og følelsen af at blive forladt beskrives grumt og nøgternt. Som læser er man udfordret af de mange elementer, man selv skal stykke sammen, men selv om man måske ikke får det hele med, er det en besættende læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

To andre, stærke romaner om utroskab, kærlighed og kvinders vrede er Sommeren uden mænd og Dukken der blev væk. Sidstnævnte behandler også moderskab vs. karriere