Lektørudtalelse
Kort om bogen
En god, enkel historie om kunsten at lære at cykle. For 3-5-årige
Beskrivelse
Tredje billedbog om Kimi og hans regnbuefamilie. Kimi skal lære at cykle og får mor til at tage støttehjulene af cyklen. Mor vil først øve med en stang sat fast på cyklen, men det gider Kimi ikke, så han cykler hurtigt afsted uden mor. Først går det godt, men så vælter han på cyklen og slår sig. Så er det bare op på cyklen og prøve igen. De to andre bøger om Kimi er: Kimi får en hund og Kimi er med på arbejde. Tess Natanaelsson er en svensk forfatter
Vurdering
Historien er fortalt med få sætninger og illustrationerne er enkle og farverige. I denne historie er regnbuefamilien ikke en tematik som i de to tidligere bøger, da historien primært handler om mor og Kimi, der skal lære at cykle. Dette fremgår kun af bagsideteksten. Kimi har langt hår og går med lungi (en slags nederdel). Bogen kan være et supplement og endnu en historie om hverdagen i regnbuefamilien, hvis man kender til de to første bøger eller blot læses som en historie om at lære at cykle
Andre bøger om samme emne
Der findes en del billedbøger om at cykle men kun en håndfuld om kunsten at lære at cykle, se fx Sigurd og Sandra lærer at cykle og Jeg cykler!