Lektørudtalelse

Forfatter: Mette F. F Dyreborg

Kort om bogen

I fire bøger hører vi om Jeppe, der elsker at spille fodbold, og er god til det. Han spiller på holdet fra Nyhøj, og de vinder mange kampe. De andre hold er også gode og nogle filmer og får frispark. Det er ikke fair spil, siger Jeppe. For 7-8-årige

Beskrivelse

I serien om Jeppe, der spiller fodbold hører vi i bøgerne 5-8 om Jeppes hold, der lærer at lave mur, når der er frispark. Vi hører om Jeppes hold, der bliver nummer et, og om hvor sur Jeppe bliver, når de andre spillere filmer for at få et frispark. Tillige møder Jeppe Nadim fra Irak, som er en rigtig god spiller. Jeppe vil gerne have ham med på holdet, men måske kan Nadim ikke, fordi han skal rejse igen

Vurdering

Rigtig fine bøger om fodbold. Det er meget positive historier, der ender godt. Billederne er rigtig flotte og er en god støtte til læsningen

Andre bøger om samme emne

 Simons tricks handler også om en dreng, der er vild med fodbold. Der er fire bøger i serien om Simon