Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Lindal Andersen

Kort om bogen

Uhyggelig, intens og stemningsfuld graphic novel-udgave af Franz Kafkas klassiske novelle. For unge og voksne læsere

Beskrivelse

Søren Jessen har stået bag mere end 50 bøger for både børn og unge. Ikke bare som forfatter, men også som tegner og illustrator. Nu har han kastet sig over en tegneserieudgave af Kafkas mest berømte novelle, "Forvandlingen". Ligesom i novellen møder vi sælgeren Gregor, der en morgen vågner op og er blevet forvandlet til en kæmpe bille. Følelsen af depression og fremmedgørelse vokser og vokser som dagene går, og både Gregor og hans familie går stille og roligt i hundene

Vurdering

Jessen skærer Kafkas tekst helt ind til benet og lader effektive, flotte og symbolladede grafiske virkemidler og tegninger fortælle historien. Ofte indgår også teksten som grafisk element på ganske effektiv vis. Billederne er fyldt med klaustrofobiske skraveringer og naturligvis holdt i flot sort-hvid. Andet ville næsten være mærkeligt med Kafka. En knugende og flot graphic novel

Andre bøger om samme emne

Jessen har også lavet graphic novel-udgaven af Wung-Sungs Kopierne . En anden sammenligning kunne være David Mazzucchellis mesterlige versionering af Paul Austers roman i By af glas