Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Den 20. januar 2017 aflagde Donald Trump ed på, at han nu blev USA's 45. præsident. Donald Trump er meget rig, og den hidtil ældste amerikanske præsident. For de 9-11 årige

Beskrivelse

Bogen "Donald Trump" er del af serierne "Digilæs. FaktaLet" og "Kendte personer". Med let tekst, farvefotos og QR-koder til at støtte oplæsningen, fortælles om USA's nye præsident. Donald Trump er født i 1946, og som ung læste han økonomi. Hans far var en rig forretningsmand, som havde tjent penge på at købe og udleje ejendomme i New York. Efter sin uddannelse blev Donald Trump ansat i sin fars firma. Trump har også haft sit eget tv-show, og været med i filmen "Alene hjemme 2". Bagerst i bogen findes "Vil du vide mere?" med en længere tekst om USA's præsident

Vurdering

En kort og let fagbog om Donald Trump. De mange flotte farvefotos i bogen er med til at understøtte teksten. Muligheden for oplæsning er et plus for bogen

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke andre lette fagbøger om Donald Trump. Fra samme serie findes fx Vores kongehus eller Dansk Vestindien