Lektørudtalelse
Kort om bogen
En personlig beretning om angst og depression, der henvender sig til alle, der selv har angst inde på livet enten som patient, pårørende eller behandler
Beskrivelse
Forfatteren arbejder som steward og holder foredrag om angst. I denne bog fortæller han sin personlige historie, om dengang han under en ferie i Kina blev ramt af angst. Tilbage i Danmark isolerer han sig, men indser at han må have hjælp og begynder i behandling hos en psykiater. Bogens første 23 kapitler består af forfatterens kronologiske beretning om sit eget sygdomsforløb, mens de sidste seks kapitler rummer faktaoplysninger om angst og fobier, om at være pårørende, samt vejledning til at komme ud af angsten. Bogen afrundes med et efterord og liste over websider
Vurdering
Personlig beretning, der i et levende letlæst sprog fortæller detaljeret om det at blive ramt af angst og depression
Andre bøger om samme emne
Bogen er i 2012 udgivet med titlen Angst - tæt på!, og bortset fra en ny titel og en mere indbydende forside er der ikke ændringer i denne nye udgivelse. Af andre personlige beretninger om angst, der ligger på linje med denne kan nævnes Kom stærk ud af din angst og Når sandheden skal frem
undefinedAngst - tæt på!