Lektørudtalelse
Kort om bogen
To nye titler i serien om "Mia". I den femte bog i serien holder Mia fest i hule. Det går godt indtil Anton bliver væk. I den sjette bog kommer Mia og Lea ud til en gennemrodet hule. Hvad er der sket? For de 7-9-årige
Beskrivelse
I "Mia og festen" har Mia fået lov til at holde fest i sin hule ude i skoven. De danser og har det sjovt, men pludselig er Anton væk. De deler sig i to hold, og leder efter Anton. Heldigvis finder de ham, og festen kan fortsætte. I "Mia og musen" tager Mia og Lea ud til hulen i skoven, men da de når derud, bliver de noget overraskede. Hulen er gennemrodet. Der er spist af kiksene og bidt i deres Olivia-blade. Hvem har gjort det? De to piger er sikre på at det er et dyr. Men hvilket? Begge bøger har lix 11
Vurdering
To gode og underholdende bøger om venner og venskab. Bøgerne er illustreret med farverige og humoristiske tegninger, som er med til at lette læseforståelsen. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden
Andre bøger om samme emne
En anden god bog i Mia serien er den første Mia og nøglen eller Mia og geværet. En anden bog om huler og venner kunne være Ask og Isas hule