Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Historien om et helt særligt konditori, dets personale og kageopskrifter. For øvede kageentusiaster eller kagehistorisk interesserede

Beskrivelse

Gennem 3 århundreder og 7 generationer har konditoriet La Glace været en del af københavnernes bevidsthed. Konditoriet blev grundlagt i 1870 af Nicolaus Henningsen, der blev udlært som konditor i Flensborg og hvis originale opskrifter stadig er i brug i dag. Denne bog er en rundtur gennem konditoriets historie, dets produktion og de mennesker, der har arbejdet og sat sit præg på forretningen gennem 200 år. Der er afsnit om moderne kager og deres skabere, modeugen, scener fra et stambord, en rejse til europæiske konditorier og selvfølgelig en lang række opskrifter på konditoriets klassiske kager og is. Bagerst en liste over særlige ingredienser og redskaber

Vurdering

En rigtig lækker bladrebog og hyldest til en kage-institution. Selvom ikke alle opskrifter er lige komplicerede og ingredienstunge, er de fleste kager ikke for alle og enhver. Erfarne kagebagere vil dog begejstres over de lækre opskrifter og det indbydende layout med smukke farvefotos af kager og is

Andre bøger om samme emne

Minder en del om Årets kage, der fortæller historien om en traditionsrig begivenhed. En smule lettere er Blomsterbergs Blomsterbergs søde sager