Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Jubilæumsbog om fodboldklubben FCK gennem 25 år. År med triumfer, fiaskoer og magtkampe. Guf for FCK-fans og fodboldinteresserede

Beskrivelse

Bogen fortæller kronologisk og dokumentarisk, og lader mange forskellige stemmer komme til orde om de 25 år med overskrifter som "Den spektakulære fødsel (1992-1993)", "Løvernes konge (1996-1998)", "Det spegede spil om Brian Laudrup (1998-1999)", "Et chok, et ikonisk saksespark og en bitter afsked (2001)", "Turbulens og triumf (2008-2011)" og "Ståles magtovertagelse (2013-2015)" Sidste afsnit hedder "Manifestationen (2015-2017)". Her skriver forfatteren om FCK-klubbens danmarksmesterskab i 2016. Thomas Delaney, der er landsholdspiller og tidligere FCK-anfører skriver i sit forord om fremtiden for FCK: "Men man skal også være realistisk. En del af historien er, at FCK har overpræsteret. Det er et sted, hvor folk forventer, der skal ske mirakler, og i ligaen er det kun guld, der tæller. Man skal bare huske på, at Danmark er et lille land, og jeg tror ikke at Norden kan følge med Europa økonomisk..." Bogen er illustreret med fotos. Johan Lyngholm-Bjerge er journalist, og har fx skrevet for Politiken og tidsskriftet Euroman

Vurdering

Velskrevet mix af kritisk sportsportræt og entusiastisk jubilæumsbog, hvor de mange magtkampe fx omkring Flemming Østergaard (Don Ø) også får plads

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om FCK er fx en faktabog på folkeskoleniveau Alt om FCK eller en bog fra 2002 Spillet om FCK