Lektørudtalelse
Kort om bogen
Silje er med sin fætter Alfred og sin far og mor på besøg i en helt ny Action Park. Silje og Alfred løber af sted for at udforske stedet. Det første de prøver er en go-cartbane. Til børn på 7-8 år
Beskrivelse
Det næste Silje og Alfred prøver i Action Parken er trampolinerne. Bagefter går det videre til søen, hvor der er en tovbane hen over vandet. Silje sætter sig op i stolen i svævebanen, og Alfred giver hende et skub. Men pludselig sætter stolen sig fast ude over søen. Silje er i knibe. Hvad skal hun gøre? Alfred må finde på noget. Teksten er sat med store typer i korte linjer og i små afsnit. Lettal 14 og lix 6. Illustrationerne, som er farvede tegninger, er tegnet hen over dobbeltopslag og fylder lige så meget som teksten
Vurdering
Rigtig dejlig og glad bog til begynderlæseren. Illustrationerne lægger et humoristisk lag på historien. Fx dukker der en hajfinne op under Silje, da hun sidder ude over søen, et pindsvin hopper i trampolin, en fugl tager en tur i svævebanen, og ved go-cartbanen beder et lille dæk om en autograf af et stort dæk
Andre bøger om samme emne
I serien om Klara findes en bog om en tivolitur: Klara alene i Tivoli, og i serien om Palle findes Palle i tivoli