Lektørudtalelse
Kort om bogen
Inspirerende og hurtigt læst bog om motiverende undervisnings betydning for indlæring og trivsel. Bogen har relevans for undervisere samt kommende undervisere
Beskrivelse
Frans Ørsted Andersen tager i denne udgivelse fat på begrebet: motiverende undervisning. Bogen kombinerer motivationsteorier med eksempler fra praksis i den danske og den finske skoleverden for at belyse, hvorledes motivation har betydning for læringen, samt hvordan man kan øge læringslysten hos elever ved at arbejde målrettet med motivationsfaktorer
Vurdering
Det er en hurtigt læst og overkommelig udgivelse i en presset hverdag for mange lærere, og samtidig også en udgivelse, som inspirerer til udvikling af egen lærerrolle. En både velskrevet og motiverende udgivelse
Andre bøger om samme emne
Vil man læse mere om motivations betydning for læring, kan man læse videre i udgivelser som Motivation for læring og DrengeAkademiet - synlig læring i sprint eller den lidt ældre, men hurtigt læste Det ved vi om motivation og mestring