Lektørudtalelse
Kort om bogen
I 7. og næstsidste bog i serien "Jagten på sværdet" er Katla og hendes venner på vej hjem uden sværdet. De skal advare kong Rolf og beskytte ham mod fjenderne. Men vejen er lang, og sneen ligger højt. Kan de mon nå det? For 7-9 år
Beskrivelse
På vejen hjem angribes Katla og hendes venner af en gruppe trolde, som er mange flere end de er. Heldigvis ser de jætterne Storm og Sne, som hjælper dem. Senere møder de en gammel kvinde - Skæbnen, som viser dem noget, der kunne være deres fremtid. De møder flere hjælpere og fjender, inden de nærmer sig kong Rolfs borg. Tommy Kinnerup har lavet tegninger til historien. Bogens tekst er lix 11
Vurdering
Fin optakt til afslutning af serien i næste bind. Serien skal læses i rækkefølge. Gode tegninger er med til at fortælle historien
Andre bøger om samme emne
Serien "Jagten på den magiske blomst" med Vestkongens datter som 1. del, Ulvedrengen. [Bind] 1 og serien om "Siri Q", fx Tågernes ø, er andre gode fantasyserier, som er lette at læse