Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

13 farvefotos af aktiviteter, man kan lave i fritiden. Et materiale, der kan anvendes til samtale i danskundervisningen for voksne og unge tosprogede

Beskrivelse

Ved hvert af de 13 fotos af fritidsaktiviteterne er der en ledsagende sætning, der beskriver aktiviteten. Som i forlagets øvrige udgivelser kan man ved hjælp af en QR-kode blive ledt hen til en lydfil, hvor teksten læses op. Bagerst i bogen er der 4 spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvad man kan lave i fritiden. Lix er 16, og teksten indeholder i alt 64 ord. Den placerer sig som anden letteste i serien "Let voksen"

Vurdering

Der er ingen egentlig fortælling i bogen. Det er udelukkende materiale til brug i en undervisningssituation for voksne, der har brug for samfundsrelevant inspiration til at tale det danske sprog og dermed få et større ordforråd

Andre bøger om samme emne

Forlaget har tidligere udgivet Min dag, hvor der er lidt flere ord og mere fortælling