Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Oluf er med mor og far i Ikea. Oluf keder sig og tager en lur i en hule. Mor og far leder. De kan ikke finde Oluf. Til den første selvstændige læsetræning fra 6 år

Beskrivelse

Far og mor ser på nye møbler. Oluf keder sig, og han finder en hule, hvor han tager sig en lur. Da det er lukketid i Ikea, kan mor og far ikke finde Oluf. Han vågner dog op og vil have en is. Omslaget viser mor og far i panik

Vurdering

Illustratoren og forfatteren har sammen begået en veldrejet og humoristisk lille hverdagshistorie. De voksne har så travlt med at se på møbler i Ikea, at de glemmer alt om, at de har Oluf med. Historien har lix 5/ Let-tal 7 og hører til forlagets serie med ét "Lyn". Den indeholder maks 100 ord, hvoraf de fleste er lydrette. Anne Pedersens illustrationer understøtter og udvider teksten, så den fremstår letlæst og ganske sjov

Andre bøger om samme emne

Der er skrevet flere lignende letlæste og sjove bøger om indkøbsture til butikskæder: Far og Hasan i Bilka, My vil have slik, Far og Hasan i Jysk og Far og Hasan i Ikea. De er ligeledes skrevet af Marie Duedahl