Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

Danmark ramt af den mest dødbringende epidemi nogensinde! Ikke en sci-fi thriller, men virkeligheden for præcis 100 år siden så formidabelt formidlet i dette stykke fortællende historisk dokumentarisme om influenzaen den spanske syge, at alle kan være med - historisk interesserede eller ej

Beskrivelse

Gennem en lang række øjenvidneberetninger fortæller journalist og forfatter Tommy Heisz om, hvad der skete, da den spanske syge i 1918 ramte Danmark og slog næsten 15.000 mennesker ihjel. Bogen kommer tæt på såvel de tragiske dødsfald og hårdt ramte familier som frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere. Formmæsigt er alle citater omskrevet til nutidsdansk. Der trækkes tråde op til nutidens epidemier og forskning. Forfatteren har tidligere udgivet såvel fagbøger som lyrik

Vurdering

Som forfatteren ønsker er det blevet en historie ikke kun om en epidemi men om en tid, ikke kun om en sygdom men om de mennesker der blev ramt af den .Denne ordrige fortælling får for længst afdøde til at stå levende for os - som de menneskeskæbner de var

Andre bøger om samme emne

Formen er Tom Buk-Swienty og Ulrik Langens, emnet og en del af kildematerialet deles med forfatter, historiker og speciallæge i samfundsmedicin Hans Triers Angst og engle