Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

I "Vampyrkulturen" skal Anders og hans ven på en dødssyg lejrskole på en gård i en stille by. De opdager, at der er blevet begået mord, så turen bliver vildere end forventet. I "Rockerdrabet" kaster Anders og Kalle sig ud i en vild opklaring af mordet på Nicki Hansen. Det bringer dem ind i rockernes verden. Hvem lyver, og hvem taler sandt? For 8-10 år

Beskrivelse

To nye titler i Alineas "Læseklub -rød". Begge bøger har samme indledning. I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død. Anders og Kalle kommer i begge historier i alvorlige vanskeligheder, inden tingene løses. Teksten har sværhedsgrad lix 16 og er uden tegninger i handlingen. Der findes opgaver på www.laeseklub.alinea.dk med tilhørende læringsmål, som kan ses uden abonnement. Forfatteren kendes fra I skolens kælder og Subkultur

Vurdering

To spændende historier, hvor forsiderne vil fange læserens interesse

Andre bøger om samme emne

I "Læseklub-rød"-serien er også kommet Privatdetektiv. Indholdsmæssigt er Fælden, Spøgelsesvikaren og Vampyrhotellet andre bud på samme tema