Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Denne fagdidaktik i mediefag giver en indføring i mediefagets indhold, struktur og didaktik med fokus på både teori og praksis. Bogen henvender sig til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt til lærerstuderende

Beskrivelse

Bogen er en antologi, som er bygget op over de tre delelementer: Hvad er mediefag?, Indsigt i mediefag og Mediefag i praksis. De to første delelementer giver den teoretiske forståelse, der opkvalificerer underviseren til at undervise i mediefag, og den tredje del er mere praktisk orienteret med forslag til årshjul og praktiske forløb

Vurdering

Det er en interessant udgivelse, som giver læseren en god faglig ballast til at kunne undervise i mediefag samt masser af inspiration til konkrete forløb, som let kan overføres til egen praksis både for grundskolens lærere og undervisere på ungdomsuddannelserne

Andre bøger om samme emne

Vil man læse mere, kan det anbefales også at læse titlen Mediedidaktik