Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

En kort og letlæselig indføring i den nyeste viden om mobning baseret på forfatterens mobbeforskning gennem de seneste 20 år. Bogen har relevans for lærere, pædagoger samt alle andre, der arbejder med børn og sociale fællesskaber

Beskrivelse

Bogen indgår i serien "Pædagogisk rækkevidde", som er en serie forskningsbaserede udgivelser i lommeformat om vigtige pædagogiske emner med relation til grundskolen. Fokus i denne bog er på mobning og mobbekulturens udvikling og forandring gennem tiden, hvor fokus har flyttet sig fra ofres og udøveres roller til fokus på fællesskaber og klassekulturer

Vurdering

Bogen præsenterer den nyeste viden om mobning i et letlæst sprog, som alle kan forstå. Mobning er altid en mulig faktor, når mennesker samles i fællesskaber. Der er derfor altid brug for professionel viden om emnet, så mobningen kan forebygges eller forhindres. Denne udgivelse er hurtigt læst og en fantastisk hjælp for både lærere og pædagoger

Andre bøger om samme emne

Bogen kan læses sammen med udgivelser som Mobning, (parentesmetoden) og Inkluderende skolemiljøer - elevernes roller