Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

Pas på miljøet samtidig med at du passer på dit hår og din hud. Kendt dansk blogger giver anvisninger og opskrifter på skånsomme og bæredygtige hjemmelavede skønhedsprodukter. Introduktion for nybegyndere og inspiration til mere garvede produktmagere, nok fortrinsvis unge og yngre kvinder

Beskrivelse

Cecilie Blaksted arbejder som træner, som blogger på simplyfit.dk og med marketing og betegner sig selv som "ikke professor i kemi" men "beautynørd med en kæmpe interesse for naturlige produkter ". Bogen er forfatterens første og indeholder ingredienslister og forklaringer, udstyrslister, forhandlerlister, detaljerede opskrifter og anvisninger på hvordan man selv kan lave alt fra tandpasta og deodorant over shampoo til cremer og masker. Alt krydret med personlige bemærkninger og fotos af forfatteren

Vurdering

En rigtig fin moderne grundbog der kommer hele vejen rundt. Lettilgængelig men ikke indholdsmæssigt overfladisk. Rigtigt gode forklarende noter, der mangler dog et stikordsregister. En rigtig selvforkælelsesbog

Andre bøger om samme emne

Grundigere i sine baggrundsoplysninger end fx Hej smukke der er lidt mere farverig og med et afsnit om indre skønhed. Kosmetikrecepter er klassikeren over dem alle men uden noget appellerende billedmateriale