Lektørudtalelse
Kort om bogen
En klassisk tekst fra amerikansk kernelitteratur med sanselige beskrivelser af naturen med dens dyre- og planteliv i bjergområderne i det sydlige Californien. Enhver naturinteresseret vil begejstres over denne smittende måde at beskrive naturen på, og det er slet ikke svært at læse, ligesom bogen kan inspirere garvede USA-rejsende
Beskrivelse
I forlaget Klims serie med kulturklassikere udgives nu for første gang på dansk 'Det regnløse land' fra 1903 skrevet af amerikanske Mary Hunter Austin (1868-1934). I bogen fortæller hun om sine oplevelser af naturen i bjergområderne i det sydlige Californien med fx Mojave Ørkenen og Death Valley. Det er ikke kun ørkenområderne, hun beskriver, for vi hører også om bjergområderne med søer, vandløb, vilde dyr og plantelivet. Hun beskriver også sine møder med nogle af de mennesker, der bebor disse egne: fåreavlere, guldgravere, shoshoneindianere og mexicanere, og Austin har den største respekt for deres store viden om dyrene og planterne, hvilket er afgørende for at overleve i disse barske egne
Vurdering
Mage til smukke og poetiske naturbeskrivelser skal man lede længe efter! Med imponerede sproglig indlevelse gengives læseren farver, lyde og lugte, som man end ikke selv kunne annamme, om stod man der selv. Oversættelsesarbejdet ved Hans-Jørgen Birkmose er en gigantisk bedrift
Andre bøger om samme emne
Danske pendanter til Mary Hunter Austins poetiske sprog kan fx være Johs. V. Jensen, Herman Bang eller Peter Nansen, sådan som vi kan opleve dem i deres journalistik