Lektørudtalelse
Kort om bogen
Kort fortalt er Meyermetoden et værktøj til vemestring. Bogen henvender sig primært til vordende og kommende forældre samt fagpersoner indenfor fødsler
Beskrivelse
Meyermetoden giver en forståelse for fødselsmekanismen samt viden om de forskellige elementer af en fødsel som smerte, psyke, vejrtrækning, vemestring osv. Bogen består af ti kapitler samt et forord omkring Meyermetoden, et efterord, Meyerord - der er en alfabetisk liste over forskellige emner indenfor Meyermetoden - og til sidst en kildeliste. I de ti kapitler får vi indsigt i fødselsforståelse, smerteoplevelse, psyken, fødselspartnerne, selve Meyermetoden, vejrtrækningsteknikker samt en fødselsværktøjskasse. I sidste kapitel er der også noget om fødsler, der ikke går som forventet. Bogen igennem er der mange beretninger af forskellige fødsler. Heidi Meyer Vallentin er jordemoder og udvikler af Meyermetoden og Eline Holm er journalist med graviditet, børn og familieliv som hovedemne
Vurdering
Sproget er let læst og uden brug af mange fagtermer. Bogen er illustreret med fotos af gravide samt situationer under fødsler. Anekdoter, figurer og lignende er i blågrønne bokse
Andre bøger om samme emne
Bogen er den første om Meyermetoden. Der er andre bøger om fødselsforberedelse, hvor der er en naturlig tilgang uden medicinsk hjælp - fx Bedre graviditet og fødsel med akupressur og Smertefri fødsel