Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Tilde og Otto har været venner siden børnehaven. Men Otto synes, det er blevet sværere at være sammen med Tilde. Alting skal pludselig være så alvorligt, og hun vil hele tiden tale om følelser. Til børn fra 9-11 år

Beskrivelse

En dag er Otto med sin far og lillebror på loppemarked, hvor det ender med, at de køber en hund for 5 kr. Vuffer kommer den til at hedde, og den er med, når Tilde, Otto, Rasmus og Adam øver i det band, de har lavet. De giver bandet navnet "Ludo Testpilot" og laver en video om bandet. Vuffer bliver klædt ud som testpilot med dykkerbriller og en gammel læderhjelm. De får mange grineflip undervejs. Desuden er Otto lige startet i musikskolen, hvor han blandt andet møder Lina fra parallelklassen. Han synes, hun er sød, og Tilde presser på for, at Otto og Line skal blive kærester. Otto ved ikke rigtig, om det er en god ide

Vurdering

En sød, glad og dejlig bog, om venner og forelskelse set fra Ottos synsvinkel. Vi kommer godt omkring personen Otto, både når han er sammen med vennerne, sammen med familien, når han tænker på Lina og på, hvor svært det er at forstå piger

Andre bøger om samme emne

En anden serie om et børne-band er serien om Roller Kids fx Danmarks bedste band. En anden bog i serien om Otto og Tilde er fx Otto si'r risotto