Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Denne nye serie "Vild viden" er biografier om spændende og modige mennesker fra den virkelige verden. Bøgerne kan læses af 10-14-årige

Beskrivelse

De tre første bøger i serien "Vild viden" fortæller historier om virkelige mennesker. Blandt andet møder vi i "Alene jorden rundt" den hollandske pige Laura Dekker, der som 14-årig sejlede jorden rundt helt alene på 518 dage. I "Først på Everest" møder vi Edmund Hillary, der som den første nogensinde besteg Mount Everest i 1953 efter store strabadser. I "På tværs af Stillehavet" følger vi Thor Heyerdahl på en 8000 km lang, farefuld rejse på sin tømmerflåde, Kon-Tiki. Der er planlagt tre bøger mere i serien med fokus på sport, blandt andet Caroline Wozniacki og fodboldspilleren Christian Eriksen

Vurdering

Bøgernes sprog og indhold passer rigtig godt til 10-14-årige. Bøgerne er ikke svære at læse, og de handler om mennesker, der har gjort noget helt specielt. Bøgerne vil interessere dem, der gerne vil læse non-fiktion

Andre bøger om samme emne

Bøgerne minder lidt om Darwin - og idéen der vendte verden på hovedet