Lektørudtalelse

Forfatter: Iben Jakobsen

Kort om bogen

Rebekka Holm er tilbage og får sin sag for, da et ægtepar og deres to voksne børn er fundet skuddræbt i deres hus i Birkerød. For krimifans og fans af serien

Beskrivelse

Mens drabsefterforsker Rebekka Holms kæreste ligger i koma i Stockholm, må hun sammen med sine kollegaer i København forsøge at opklare et frygteligt firedobbelt mord - en familie er blevet fundet myrdet siddende rundt om middagsbordet, og der er mange spor at følge. Grusomme hemmeligheder, som har været godt skjult, kommer frem i lyset, og sandheden havde ingen gættet. 7. krimi i serien om Rebekka Holm

Vurdering

Den dystre stemning er næsten klæbrig efterhånden som man kommer dybere og dybere ned i de mange lag i historien. Sideløbende med Rebekkas efterforskning af de fire mord, får vi også indblik i op til flere andres sørgelige skæbner - og først til sidst forstår man hvordan det hele hænger sammen. Det er grufuldt godt

Andre bøger om samme emne

Har læserne slugt alle Hastrups bøger, kan det anbefales at se nærmere på fx Katrine Engberg, Elsebeth Egholm, Sara Blædel og Carin Gerhardsens forfatterskaber