Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Antologi med 28 samtaler med kendte danskere, der var børn under besættelsen. For voksne med interesse for 2. verdenskrig og personhistorie

Beskrivelse

Bogen er bygget op om 28 samtaler med kendte danskere fra Dronning Margrethe til skuespillere, politikere m.m. Efter hvert interview er der en kort beskrivelse af den interviewede samt et billede. Bogen kredser om, hvad besættelsen har gjort ved en hel generation af børn. Knaphed, rationering og mørklægning er fælles træk, men ellers kommer der mange forskellige sider af besættelsen frem, da der både er tale om børn, der mærkede meget lidt til krigen, men også fx jødefamilien, der måtte flygte

Vurdering

Velskrevet antologi, der via personlige historier beretter, hvad besættelsen gjorde ved de mennesker, der oplevede krigstiden. Forfatteren kører ikke efter en fast skabelon, men har gennemresearchede spørgsmål, der passer til den enkelte fx: "Hvor ofte rejste De og Deres familie op til Deres jagthytte på Trend i Himmerland under krigen?"

Andre bøger om samme emne

Disse antologier er også med borgere, der var berørt af besættelsen fx modstandfolk 4. maj og Praktisk patriotisme