Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Stemningsfuld krimi om en families dystre hemmeligheder og indbyrdes konflikter. 24 timer sammen juleaften bliver skæbnesvanger for familien. For læsere af ublodige og dialogprægede krimier

Beskrivelse

Den velhavende og dysfunktionelle familie, Konradsen, samles til jul i Villa Hindenburg, et gammelt og ubetalelig dyrt hus, som tidligere var besat af nazister under krigen. Familiens medlemmer har kun afsky til overs for hinanden og giver højlydt udtryk for deres utilfredshed. Hver især forbereder de sig på årets kappestrid og imens hærger en voldsom snestorm udenfor. Familien sner inde og deres sidste 24 timer sammen er begyndt. Men både familien og huset gemmer på dystre hemmeligheder som snart afsløres og ikke alle overlever de fatale timer

Vurdering

Velskrevet og forholdsvis rolig krimi, hvor dialog er prioriteret fremfor action. Underholdningen er i top

Andre bøger om samme emne

Ønsker man at læse en anden krimi, som foregår ved juletid og med udgangspunkt i familiehemmeligheder, så kan krimien Mord og mandelduft af Camilla Läckberg anbefales. Andre forslag er Mord i familien af Georgette Heyer og Skæbnesvangert testamente af Sophie Hannah