Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

Tag med ud i det spændende og mystiske okkulte Danmark - for alle læsere der kan lide at dykke ned i det uforklarlige

Beskrivelse

Bogen er en alternativ rejseguide til steder i Danmark, hvor der er fortællinger om uforklarlige begivenheder. Gennem stedspecifikke fortællinger over okkultismens Danmark, er det er muligt at drage på tur og måske selv opleve mystiske begivenheder

Vurdering

Bogen er i samme stil som en rejseguide; dog ikke en faktabaseret og videnskabeligt én af slagsen; der tages ikke stilling til om begivenhederne nu virkelig også har fundet sted. Det er lokale sagn og fortællinger, som er op til læseren at tro på eller ej. Uanset om man tror eller ej, er den spændende læsning, da den ikke blot er den gængse gennemgang af støvet spøgelser på gamle herregårde, men derimod en gennemgang af mystiske steder og fænomener, med rod i lokalområder i det danske land

Andre bøger om samme emne

Bogen samler, genbesøger og tilføjer til forfatterens tidligere udgivelser, Guide til det okkulte Danmark. Bd 1 og Guide til det okkulte Danmark. Bind 2. Hvis den okkulte læsning fanger an, anbefales to danske perler Danmarks håb og horn - et overset stykke okkult danmarkshistorie af Palle Lauring og Indsigtens sted af dansk-okkultismens grand old man Erwin Neutzsky-Wulff - en skønlitterær blandingen af dansk hverdagsrealisme og hardcore dæmondyrkelse