Lektørudtalelse

Forfatter: Maja Ellegaard-Petersen

Kort om bogen

Denne bog tager dig ned i tempo og ud på eventyr på landevejene i det nordligste Nordamerika og Californien. For interesserede i ekstreme cykelferier, samt historier om bjørne og mennesker i små samfund, tæt på naturen

Beskrivelse

Rejsebeskrivelserne i denne bog har alle det til fælles, at de foregår på landevejene i Alaska, Californien eller Yukon, og forfatteren er i sadlen på en cykel stort set hele tiden. Beskrivelserne minder om dagbogsoptegnelser og indbefatter store og små begivenheder og tanker. Der er dog ikke tale om egentlig dagbogsform, da der ikke konsekvent forekommer datoangivelser

Vurdering

Sprogligt er bogen mindre imponerende, men dens detaljerigdom og rolige tempo gør den til en anderledes og interessant læseoplevelse. Begivenhederne beskrives levende med en fantastisk entusiasme

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har tidligere udgivet tre andre bøger om sine cykelrejser, fx Stik nord og På to hjul under Sydkorset som begge er meget lig denne. Dog selvfølgelig omhandlende andre rejseruter