Lektørudtalelse

Forfatter: Thomas Olesen

Kort om bogen

Portræt med perspektiverende analyser af et nyklassisk forfatterskab i dansk litteratur. For studerende, som vil danne sig et overblik samt fans af Jakob Ejersbo

Beskrivelse

Jakob Ejersbo (1968-2008) blev kendt for sin rå og "beskidte" realisme, da han slog igennem med Nordkraft i 2002. Han forsatte i samme stil med Afrika-trilogiens Eksil, Revolution og Liberty, der alle blev udgivet posthumt. I denne bog af Kirsten Møller, lærer og cand.pæd., og Vibeke Blaksteen, cand.mag., stilles der skarpt på forfatterskabets temaer og (unge) fortællerstemmer. Gennem interviews med hhv. vennen Hans Lucht og de to forskere, Stig Neumann og Kirsten Thisted, får man mere subjektive tolkninger og vurderinger, som primært kredser om Afrika-trilogien. Herefter peges der på de overordnede litterære tendenser, nemlig minimalisme, realisme og autofiktion, der gjorde sig gældende før og efter Ejersbo. Der gives også et overblik over de udgivelser, teaterforestillinger, film m.v., som "på forskellig vis forholder sig til mennesket og forfatteren Jakob Ejersbo." Til slut uddrag af Ejersbos romaner

Vurdering

Lidt overfladisk, men fungerer udmærket for så vidt man ønsker et overblik over forfatterskabet og receptionen af det. Kan bruges af elever fra fra 8.-9. klasse og op

Andre bøger om samme emne

Se derudover Jakob Ejersbos univers og Jakob var her. Desuden Lejligheder