Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Klemens Thomhave

Kort om bogen

Unik fortælling om identitet og kunstnerisk søgen på tværs af kontinenter. For alle med interesse for eventyrlige romaner

Beskrivelse

Koreanske Kai og danske Miriam mødes en enkelt gang til en fernisering på et galleri i København i 1991. Miriam bliver gravid og Kai overtager forældrerollen og opdrager datteren Sui alene. Da Sui flytter hjemmefra som 18-årig får Kai en depression, der får ham til at rejse til Indien på et yogaretreat, hvor han opdager, at han har magiske helende hænder. Sui rejser til Marado i Korea og møder sin fars familie og senere besøger hun Miriam, der er ved at bygge et omfattende værk i en skov i Dalarna i Sverige. Romanen fortælles på skift af Kai, Miriam og Sui. Kapitlerne angiver sted og tid og fortællerstemme. Eva Tind har tidligere udgivet romanen Hanom at rejse i Nordkorea

Vurdering

Mesterlig fortælling om betydningen af, hvor vi kommer fra og hvordan vores genetiske familie påvirker, hvem vi er, men også en historie om, at vi selv kan påvirke retningen i vores liv. Romanen blander realisme med eventyr og er fortalt i et drømmende smukt sprog med fokus på den indre og ydre natur

Andre bøger om samme emne

Bogen minder om romaner af japanske Haruki Murakami, som også benytter forskellige fortællestemmer og blander fortid, fremtid og nutid i et magisk realistisk univers, fx i Kafka på stranden