Lektørudtalelse

Forfatter: Jens Rasmussen

Kort om bogen

3. og sidste del af Hugh Howeys "Silo-serie". Juliette er blevet borgmester i Silo 18, mens Donald giver sig ud for at være chefen i Silo 1, men stærke kræfter modarbejder dem begge. For læsere af spænding og science fiction

Beskrivelse

I Silo 18 har Juliette sat en udgravning i gang hen til den døde Silo 17, hvor Solo og hans lille flok af overlevende holder til. Men en religiøs sekt opildner til opstand, da de frygter at deres silo vil blive forgiftet. I Silo 1 har Donald optøet sin søster, dronepiloten Charlotte, som har en plan om at sende en drone ud i den ydre verden, for at se om den stadig er forgiftet. Men som eneste vågne kvinde i siloen, kan hun blive afsløret hvert øjeblik

Vurdering

Første bind, Blår , var en actionfyldt thriller, som kunne stå på egne ben. Bind 2, Skift, udbyggede universet i et noget langsommere tempo. Dette sidste bind er lige så underholdende og actionpræget som første, nu med Juliette tilbage som hovedperson. Slutningen er dog meget lineær, og man sidder som læser med en fornemmelse af, at der godt kunne have været et plot-tvist mere

Andre bøger om samme emne

Serien har lighedspunkter med det isolerede samfund i Stephen Kings Under kuplen. Juliette minder om Katniss Everdeen fra Dødsspillet