Lektørudtalelse

Forfatter: Anders Christian Sivebæk

Kort om bogen

Tag med Sally og hendes far på lejrtur langt ude i skoven i denne 6. billedbog i serien for de 4-7-årige

Beskrivelse

Far mener, at Sally og hendes lillebror Eddie bruger for meget tid på at kigge ind i skærme. Dengang han var dreng, var børn ude i den friske luft hver dag. Morgenen efter tager de i skoven - Far, Sally og lillebror Eddie, og Sallys ven Svend. Mænd bruger ikke brugsanvisninger, mener Sallys far, så det tager tid at sætte telt op. På turen for at finde brænde, spiser Far brændenælder og de er ved at fare vild. Far vil tænde bålet ved at fange solens stråler i et forstørrelsesglas, men det er lidt svært, når solen er gået ned, så de bruger til sidst Svends lighter. Senere tager de på natløb, og til morgenmad fanger Far den ene dåse makrel i tomat efter den anden. Da det begynder at regne, tager de hjem. Illustrator har, udover de andre billedbøger om Sallys far, været instruktør på animationsfilm som Ternet Ninja og Rejsen til Saturn

Vurdering

Fremragende og sjov billedbog. Morsom tegnestil der passer godt med teksten. Både børn og voksne vil genkende sig selv i figurerne i bogen. Bogen er fuldt på niveau med de øvrige 5 bøger i serien. Sallys far var for nyligt en af kandidaterne til børnevalget 2019

Andre bøger om samme emne

Udover de andre bøger i serien minder Sallys far også om en anden far, nemlig faren fra Markus Majaluomas bøger, fx Far, vi køber et sommerhus