Lektørudtalelse
Kort om bogen
Anderledes guidebog med historisk og politisk tilsnit. For alle der elsker at besøge de større franske byer
Beskrivelse
Med tog rejser forfatteren gennem ti franske byer fra Strasbourg i nord til Monaco i syd. For hver enkelt by fortæller journalist Jørn Ørnstrup om mad, historie, politik, kunst, kultur og mennesker. Ikke i nogen bestemt orden, men det, han synes er væsentligt og karakteristisk for netop denne by. Jørn Ørnstrup er freelance rejsejournalist og har tidligere udgivet Forelsket i Lissabon og Ned gennem Italien
Vurdering
Personlig og velskrevet kulturhistorisk rejsefører, der kommer vidt omkring. Der er ikke tale om en opslagsbog med glitrende turistfotos og lister over 10 ting, du skal se. Til gengæld bliver man begavet med indsigt og baggrundsviden, så man kan opleve den pågældende by lidt mere i dybden. Ligger genremæssigt mellem en egentlig guidebog og en personlig rejsebeskrivelse
Andre bøger om samme emne
Kan minde om Franske bagateller, Byferie i Frankrig og 21 franske byer