Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

Underholdende erotiske kærlighedsforviklinger på det århusianske jurastudie. Bind 2 og 3 af serien "Fortabt i Århus". For yngre voksne

Beskrivelse

I "Fortabt i os" forelsker de to nære venner Line og Thomas sig i hinanden og i "Fortabt i ham" forelsker Mikkel sig i spinning-instruktøren Jake fra Australien. Hovedpersonerne kendes fra den venneflok, der blev introduceret i seriens første bind Fortabt i dig. Kærlighed, sex, jalousi og fordomme er bøgernes hovedtemaer og geografisk foregår de, udover i Århus, i London, Australien og Californien. Bøgernes seksuelle variationer inkluderer bl.a. vanillesex, dominans og homoerotik. Der er planlagt yderligere 2 bind i serien. Forfatteren skriver under pseudonym og har tidligere udgivet en række engelsksprogede romaner

Vurdering

Bøgerne er letlæste og handlingsmæssigt klichéfyldte, men fungerer udmærket inden for genren - erotiske kærlighedstrivier for yngre læsere. Beskrivelserne af de forskellige seksuelle aktiviteter er direkte og tonen er lys, humoristisk og ungdommelig

Andre bøger om samme emne

Lægger sig fuldstændig på linje med seriens første bind Fortabt i dig. Af andre erotiske serier findes bl.a. "En Stark-roman", hvor bind 1 er Slip mig fri og "Pretty" med Hvide løgne som første bind