Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

I disse to bøger kommer Tobias og Oliver ud for to uhyggelige oplevelser, hvor de skal bruge deres sammenhold og mod for ikke at komme alvorligt til skade. For 9-12-årige

Beskrivelse

Bind 28. og 29. i serien "Koldt blod" byder på hårrejsende oplevelser for Tobias, Simone og Oliver. I "Fanget i fryserummet" bliver de tre børn kastet ud i en spændende sag om tyveri på byen rådhus. Ved hjælp af GPS-sendere opdager de, hvem der står bag tyveriet, men deres mod er lige ved at koste dem livet. I "Den gale baron" skal de to drenge sammen med klassen på hyttetur ud til en herregård. Det første indtryk af baronen er positivt, men efterhånden bliver det mere og mere underligt, især da de ser alle hans voksfigurer. Bøgernes omslag og layout ligner seriens øvrige, men er i hardcover. Bøgerne har lix 16

Vurdering

Det er to uhyggelige krimihistorier, hvor man bliver godt underholdt. Historierne er fortalt i et letflydende sprog. Spændingskurven er jævnt stigende og personerne er troværdige og man slipperne ikke bøgerne før man har læst slutningen. Bøgerne kan læses uafhængig af de andre i serien

Andre bøger om samme emne

En anden spændende titel i serien er fx Kidnappet hvor uhyggen og gyset er lige så godt i denne bog som i de andre titler. En anden spændende serie kunne fx være De ukendte