Lektørudtalelse
Kort om bogen
20 tidligere og nuværende danske professionelle cykelryttere fortæller om deres livs største løb. Det løb man toppede, vandt podieplads og hvor alt gik op i højeste enhed. For den brede læserskare som holder øje med den populære cykelsportslitteratur
Beskrivelse
Rytterne tramper sig gennem kulde, regn og positionskamp, på landevej, brosten eller stejle velodromer, hvilket læseren gøres bekendt med gennem bogens forskellige beretninger. Her møder man så at sige rytteren inde i feltet, og der gives bl.a. indblik i hvordan løbene taktisk udfoldes. Bogens indledes med legendariske Ole Ritter vedr. hans timerekord i Mexico i 1968 og slutter med den nye generation i form af bl.a. Cort, Valgren og Fuglsang. Iblandt møder læseren endvidere Niels Fredborg, Jørgen Vagn Pedersen, Brian Holm, Veggerby, Skibby og Rolf Sørensen. Herigennem præsenteres både den nyere og ældre generation, på landevej eller bane foruden forskellige løb som grand tours, diverse VM, endags-klassikere og 6-dages løb
Vurdering
En dejlig cykelfanbog, hvor læseren kommer helt ind i hjertet af feltet med gode insider-historier. Desuden med flot billedmateriale
Andre bøger om samme emne
Cykelfans kan også anbefales Brødre på landevejen og Sort kaffe og hvide sokker med fortællinger fra hjertet i feltet