Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

Turistguide til den smukke røde by, Marrakech

Beskrivelse

Bogen er bygget op om forskellige temaer. Historiske seværdigheder, museer, haver & parker, kunst & kultur, overnatning, restauranter og shopping & håndværk. Afsluttes med et lille faktaafsnit om sprog, styreform, transport, valuta mv. Illustreret med farvefotos fra den fotogene by. Stikordsregister og et kort med 50 indtegnede seværdigheder og restauranter

Vurdering

Forfatteren er uddannet i arabisk og interkulturel kommunikation og har gennem 30 år rejst meget i Marrakech. Hun kender byen ud og ind og videreformidler sin begejstring og kærlighed til byen videre til den potentielle turist. Spækket med informationer - også udover de traditionelle turistattraktioner. Stringent i opbygningen og båret af de mange smukke og farverige fotos, der giver appetit på at opleve byen og det marokkanske køkken. Smukt layout, men kunne fortjene lidt bedre papirkvalitet

Andre bøger om samme emne

Maria Wittendorff har tidligere skrevet om byen i Marrakech, men her var bogen opbygget omkring forskellige kvarterer, stemninger og ikke mindst madopskrifter. Den aktuelle fortæller naturligvis om noget af det samme, men har i langt højere grad turistførerens struktur. Der findes også Marrakech, en pocketguide på engelsk