Lektørudtalelse

Forfatter: Sanna Stagaard Gade

Kort om bogen

En absurd og samfundskritisk komedie, der sætter vores forbrug af sociale medier og kendiskulturen under lup. For unge og voksne læsere

Beskrivelse

Sweeti Fisherman bor sammen med sin far og tvillingebror ovenpå farens slikbutik på Østerbro. En aften finder hun en en halvnøgen dreng i butikkens baglokale. Han har ikke noget navn, og fortæller han er vokset op i en celle øverst i et tårn. Sweeti døber ham Kaspar. Den lokale journalist Walter Cronkite får nys om historien, og pludselig er Kaspar på alle forsider. Inden Sweeti forstår hvad der sker, har Kaspar (måske) afmonteret en bombe på hendes skole, (tilfældigt) fundet kuren mod kræft og er blevet et globalt fænomen med flere millioner følgere på de sociale medier. Folk kalder ham "Den lille frelser", men hans tidligere fangevogtere fra koobecaf er også efter ham. Bogen er skrevet under pseudonym

Vurdering

Fuldstændig absurd og vanvittig historie om vores afhængighed af SoMe og kendisser, og om hvor absurd det er når nogen bliver et viralt fænomen. Teksten er i alt for høj grad fyldt med litterære referencer og kendte bipersoner. Det skal være spiddende og parodisk, men virker fortænkt og kunstigt

Andre bøger om samme emne

Der er tydelig inspiration fra Den lille prins i bogen. Døden kører Audi er også humoristisk og samfundskritisk, men har en mere sammenhængende historie