Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Portrætbog om Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit-Bjergsø, hhv. ophavsmænd til ølmærkerne Mikkeller og Evil Twin Brewing. De er tvillinger, har levet hele livet i nådesløs konkurrence med hinanden og har i årevis ikke talt sammen. Til ølentusiaster især, men også bredere til alm. læsere af sensationelle historier

Beskrivelse

Biografi om brødrene Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit-Bjergsø, begge uddannede skolelærere, begge har dyrket eliteløb og begge har sat ny international standard for ølbrygning. Rasmus Engborg, tidligere ledende nyhedschef på Børsen, har fulgt de enæggede tvillinger, født med halvandet minuts mellemrum, igennem næsten et år. Vi hører om deres opvækst, familieforhold, fælles interesser, hvad der driver dem og om hvordan de både støtter og presser hinanden. Øleventyrets op og nedture, der starter som fælles projekt, dominerer deres senere liv og driver dem modvilligt fra hinanden

Vurdering

Fascinerende familiehistorie og et spændende psykologisk portræt af de to brødre. Samtidigt en inspirerende iværksætterfortælling om ildhu, perfektion og troen på, at det umulige kan lykkes. Tillige giver bogen en god generel indførelse i ølhistoriken fra de senere år, hvor mikrobryggerierne har vundet indpas med de to tvillinger i spidsen

Andre bøger om samme emne

Brødrefejder er mytologisk stof, fra bibelens Kain og Abel til Irwin Shaws To brødre og Steinbecks Øst for paradis. Mikkellers bog om øl beskriver også Mikkel Borg Bjergsøes karriere