Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Lasse skal rydde op og kunne godt bruge en stærk traktor til hjælp. Lasses mor ved en masse om traktorer og fortæller om dengang hun arbejdede på en gård og kørte traktor. 4. bog i serien om Lasse og hans mor, der ved en masse om køretøjer. For 3-6-årige

Beskrivelse

Det er sengetid, og Lasse skal rydde sit legetøj op. Det er meget tungt, og Lasse kunne godt bruge en traktor til hjælp. Da mor skal putte Lasse, spørger han om hun nogensinde har kørt traktor, og det har hun selvfølgelig. Hun har arbejdet på en gård og brugte engang en traktor til at redde en flok vildfarne får. 4. bog i serien om Lasse og Lasses mor, der indtil videre også har kørt politibil, brandbil og senest lokomotiv i Lasse og lokomotivet. Med illustrationer og oversigter over udstyr og redskaber, der kan kobles på traktoren. Bagerst er små illustrationer fra bogen, som kan bruges til dialogisk læsning og til genfortælling

Vurdering

En fin, spændende og vellykket billedbog, der på en god måde kombinerer fakta om traktorer med en spændende godnathistorie fortalt af en mor, der ved en masse om traktorer. Illustrationerne er flotte og farverige

Andre bøger om samme emne

Kender man ikke de andre i serien, er der masser at kaste sig over. Af andre nyere billedbøger om traktorer er fx Den travle traktor og Traktoren og andre landbrugsmaskiner