Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

En bog om gendyrkning af frugt og grønt for alle, der gerne vil afprøve metoden til at få nye frugter og grøntsager ud af de gamle

Beskrivelse

Bogen består af 5 dele: No-waste køkkenhaven: Sådan gør du, Gendyrk jordstængler i jord, Gendyrk stængler og modificerede stængler i jord, Frø i jord og vand samt Gendyrk hele planten og stilken i vand. Bogen fortæller, hvordan man gendyrker sin køkkenhave - både inde og ude. Kort sagt hvordan man får mere ud af det, man allerede har. Bagest er et alfabetisk register, en billedliste og lidt om forfatteren, der er amerikansk og har en bachelorgrad i havebrug og en Master i offentlig haveforvaltning

Vurdering

En meget inspirerende bog, der giver én lyst til at kaste sig ud i gendyrkning. Man skal dog for det meste have en god portion tålmodighed, da gendyrkning - ligesom med køkkenhaven - først viser sit udbytte efter længere tid. Bogen er meget letlæst og fyldt med billeder og bokse, der bryder teksten meget læsbart op

Andre bøger om samme emne

I Så dine frø og kerner og Plant en kerne kan man også læse om dyrkning af frø og kerner. Om decideret gendyrkning er der en del hjemmesider og artikler, der fortæller om emnet; fx : http://persilleshjemmedyrk.dk/gendyrk/ , https://groenforskel.dk/gendyrkning/ og https://www.bolius.dk/gendyrk-saadan-genbruger-du-dine-groentsager-32951