Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Sophia Sydney er drevet af sit ønske om at hævne sin brors død. Derfor søger hun jobbet som assistent for den magtfulde Ross Cannon, chefen for Bow Street politi. Men da hun først lærer ham at kende, bliver det ikke så nemt alligevel. 1800-tals kærlighedsunderholdning for især kvindelige fans af historiske kærlighedsromaner

Beskrivelse

Sophia Sydney er nok adelig af herkomst, men er opvokset på gaden og har arbejdet som tjenestepige siden forældrenes død. Hun sørger stadig over sin bror død og er drevet at få hævn. Poltidommeren Ross Canon arbejder uophørligt på at skabe orden i Londons gader og under ikke sig selv at slappe af og nyde livet. Da Sophia bliver ansat som både assistent og husholderske, går det op for hende, at Ross måske i virkeligheden slet ikke fortjener hendes hævn. Beslutningen bliver ikke nemmere af, at Sophia og Ross forelsker sig i hinanden. Men hun har jo sværget, at hun vil hævne sin bror uanset, hvad det vil koste

Vurdering

Dette 2. og selvstændige bind i "Bow Street-serien" er som Lisa Kleypas' øvrige bøger fyldt med lidenskab, erotik og ikke mindst spændende viden om England i 1800-tallet. Selvom det er skønt med selvstændige kvindelige hovedpersoner, kommer denne hovedperson dog til at virke en smule naiv i sin fastlåste tro på hævn. Men skidt med det, her er stadig rigtig god underholdning fra første til sidste side

Andre bøger om samme emne

Nyd også Julia Quinns Den ugifte hertug, som er første bind i serien "Familien Bridgerton"