Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Biografisk roman om et seksuelt forhold mellem en pige på 13 år og en mand på 50 år. For interesserede i litteratur om mekanismerne bag overgreb på børn. Bogen er også oplagt til gymnasieopgaver om emnet

Beskrivelse

Vanessa Springora er 13 år da hun, i midten af 1980'erne, møder den 50-årige G og de bliver draget mod hinanden. De indleder et forhold på trods af den store aldersforskel og det faktum at hun er under den kriminelle lavalder. Moren bliver først forarget, men accepterer forholdet. V's far har været fraværende i flere år og det er måske godt for V at få en "faderfigur" i sit liv tænker moren. G's venner accepterer også stiltiende deres forhold og G udgiver flere bøger, her i blandt dagbøger, om hans forhold til unge piger i puberteten. Trods dette griber ingen ind. V er meget længe om at slippe ud af hans magt og det at han bruger hendes breve og billeder i bøger og på hjemmesider føles som nye overgreb hver gang. Først i 2020 kan V opbygge mod til at skrive denne bog om sit forhold til den nu 80-årige forfatter. Bogen har været med til at sætte skub i METOO-bevægelsen i Frankrig og til at få G for en domstol

Vurdering

En stærk og overbevisende beretning om et indlysende overgreb på en ung pige, som blev ignoreret. Læseren bliver draget ind i forholdet imellem de to, præcist som V bliver draget af G. Det er meget flot fortalt

Andre bøger om samme emne

 Det bliver sagt og Kan du se lyset handler begge om personlige beretninger med seksuelle overgreb